Ramadan i det moderne samfund

Ramadan i det moderne samfund: En tradition i forandringens tid

Når solen går ned, og lyset dæmpes i de store byer verden over, samles millioner af mennesker til det måltid, der markerer enden på dagens faste: iftar. Det er ramadan – den hellige måned i islam, hvor troende muslimer faster fra daggry til solnedgang. Men i 2020’ernes verden, præget af teknologi, urbanisering og global kompleksitet, ser ramadanen anderledes ud end for blot få årtier siden.

Det er stadig en tid for refleksion, spiritualitet og fællesskab – men også en måned, hvor TikTok-videoer, arbejdsmøder på Zoom og supermarkeder fyldt med datomarkerede iftar-tilbud præger virkeligheden. Hvordan hænger det sammen? Hvordan praktiseres ramadan i en verden, hvor man kan bede via en app, holde kontakt med familien over landegrænser – og samtidig navigere i arbejdsmarkedets krav og den vestlige verdens livsrytme?

Denne tekst dykker ned i, hvordan ramadanen udleves og fortolkes i det moderne samfund, særligt i 2020’erne, og hvilke udfordringer og muligheder den digitale tidsalder har bragt med sig.

En måned med dyb betydning

Ramadan er den niende måned i den islamiske kalender og regnes som en af islams fem søjler. Det er en måned, hvor muslimer faster fra daggry til solnedgang som en måde at rense krop og sjæl på, søge tilgivelse, vise taknemmelighed og komme tættere på Gud (de kalder ham Allah). Udover faste er det også en tid for bøn, almisse (zakat), næstekærlighed og spirituel refleksion.

Men ramadan handler ikke kun om at undlade at spise og drikke – det er også en pause fra materialisme, vrede, dårlige vaner og distraktioner. Det er en slags åndelig “detox”, hvor det indre liv får plads. Og netop det indre liv har fået ny betydning i vores moderne, overfyldte og overstimulerede verden.

Urbanisering og den travle hverdag

I det moderne Vesten – og også i de store byer i muslimske lande – lever mange muslimer en hverdag, der ikke uden videre tager hensyn til fasteperioder. Arbejdspladser og skoler følger den verdslige kalender, og ramadanen kan falde på tidspunkter, hvor dagene er lange og arbejdet krævende.

Det skaber et behov for tilpasning. Mange muslimer jonglerer mellem arbejdsopgaver, deadlines og iftar-forberedelser. Søvnen bliver en udfordring, især når bønnerne fortsætter til sent om natten, og man alligevel skal møde op på arbejde kl. 8. Det moderne samfund stiller ikke ramadanen i bero – det er op til den enkelte at finde balancen.

Her opstår en særlig styrke og sårbarhed: mange oplever ramadanen som en tid, hvor de mærker deres egen grænse, både fysisk og psykisk. Men også en tid, hvor troen bliver mere nærværende netop på grund af de kompromiser, der må indgås.

Ramadan på kontoret og i kantinen

På mange arbejdspladser i Vesten – også i Danmark – er ramadan ikke nødvendigvis noget, man taler højt om. En del faste arbejdende muslimer vælger selv at holde lav profil for ikke at tiltrække opmærksomhed. Andre tager aktivt samtalen og fortæller åbent om ramadan og hvad det betyder.

Flere arbejdspladser er i 2020’erne blevet mere bevidste om diversitet og inklusion – og dermed også om religiøse højtider som ramadan. Det betyder f.eks., at der i visse virksomheder gives mulighed for fleksible mødetider, ro til bøn eller forståelse for lavere energiniveau i løbet af dagen. Det er ikke altid normen, men det bliver mere almindeligt.

Men det kræver gensidig forståelse. I nogle sammenhænge kan ramadan blive opfattet som et ”valg”, som om det kunne fravælges lige så let som en slankekur. Det er vigtigt at forstå, at for praktiserende muslimer er ramadan ikke en valgfri aktivitet, men en dybtfølt forpligtelse.

Digital spiritualitet og tro på apps

I 2020’erne er troen i stigende grad gået online. For mange unge og digitalt indfødte muslimer er mobilen en central del af deres ramadan. Man bruger apps til at få notifikationer om bønnetider, læse koranvers, følge live-foredrag fra imamer i udlandet, dele refleksioner på Instagram og sende ramadan-hilsner til familie og venner på tværs af landegrænser.

Der findes TikTok-serier med små hadith’er (små apps med traditioner der kan ses og konsumeres hurtigt), YouTube-kanaler med ramadan-retter og podcasts om at finde mening og spirituel ro i en hektisk verden. Nogle ser det som overfladisk, men for mange unge er det en måde at forbinde tro og nutid.

Det digitale rum bliver en ny moské – ikke som erstatning, men som supplement. Under COVID-19-pandemien blev det særlig tydeligt, da moskéer lukkede, og muslimer over hele verden søgte sammen online til virtuelle iftars og fælles koranlæsning over Zoom og al-Discord.

Ramadan i minoritetsrolle

I lande, hvor muslimer er i mindretal, som Danmark, Tyskland, Sverige og USA, opleves ramadanen ofte som en særlig form for dobbeltliv. Udenfor er det business as usual – solen skinner, kolleger spiser frokost, cafeerne er fyldte. Indeni er det en tid for faste, introspektion og åndelighed.

Det kan føles ensomt, især for dem der ikke har et netværk at dele ramadanen med. Men det kan også være en styrke: mange fortæller, at de i minoritetsrollen bliver mere bevidste om, hvorfor de faster, og hvad troen betyder for dem.

Samtidig har ramadanen også fået en ny synlighed i disse lande. Supermarkeder laver ramadan-kampagner, og store brands anerkender ramadan på sociale medier. Nogle ser det som en form for overfladisk kommercialisering – andre som en positiv anerkendelse.

Iftar: Tradition og modernitet i skøn forening

Iftarmåltidet er dagens klimaks. Det er dér familien samles, hvor duften af dadler, linser, ris og samosaer fylder hjemmet. I dag er det også et øjeblik, hvor Snapchats sendes, madbilleder lægges på Instagram, og folk sender hinanden videoer af, hvordan de har dækket bordet.

For nogle er det en dyb tradition – for andre en social event. Mange unge kombinerer klassiske retter med moderne gastronomi: butter chicken med poke bowl-twist, hjemmelavede dadelkugler med matcha, eller TikTok-trendede ramadan-snacks med Nutella og pistacie.

Samtidig er der en voksende bevidsthed om sundhed under ramadan. I stedet for at overspise ved iftar, som mange tidligere gjorde, forsøger mange nu at balancere deres kost, holde sig hydreret og få motion om aftenen. Der er yoga-timer tilpasset ramadan-rytmen og fitness-apps med “fasting mode”.

Kvinder og ramadan: En dobbelt byrde?

I mange familier forventes kvinder stadig at stå for maden til iftar, for planlægningen, for børnene og for at holde hjemmet kørende – samtidig med, at de selv faster. For mange moderne muslimske kvinder er ramadan både en smuk tid og en tung byrde.

Men i 2020’erne er der også opbrud. Flere kvinder kræver balance og deler ansvaret. Nogle vælger at fokusere på deres egen spiritualitet frem for kun at tjene andres oplevelse. Der tales om “ramadan burnout”, og mange kvindelige influencers og skribenter skriver om behovet for selvomsorg i ramadan-måneden.

Her bliver den moderne ramadan et spejl på samfundets generelle kønsdynamikker: det er ikke længere en selvfølge, at kvinder skal trække det hele. Ramadan bliver et rum, hvor traditioner kan gentænkes og rollespil redefineres.

Ramadan og klima

I en tid med klimakrise er der også kommet øget fokus på bæredygtighed under ramadan. I mange lande – især i Golfen – har der været tradition for enorme buffeter og et højt madspild under ramadan. Det er nu til debat.

Flere initiativer opfordrer til bæredygtig ramadan: at reducere madspild, bruge lokale råvarer, undgå plastik, dele med dem der har mindre og gøre ramadan til en måned med både spirituel og miljømæssig renselse. Det er i tråd med islams oprindelige budskab om mådehold og ansvar.

Ramadan og mental sundhed

I en tid hvor flere unge kæmper med stress, angst og usikkerhed, er ramadan også blevet en anledning til at tale om mental sundhed. Ikke som en modsætning til tro – men som en del af den. Flere imamer og muslimske terapeuter taler åbent om, at man gerne må være træt, frustreret eller deprimeret under ramadan. Det betyder ikke, at ens tro er svag.

I 2020’erne bliver spiritualitet og psykologi forbundet. Der tilbydes online-forløb med koranlæsning og mindfulness, meditative ramadan-podcasts og refleksionsøvelser. Det moderne menneske – også det troende – søger balance mellem ånd, krop og sind.

Ramadan som brobygger

Midt i alle forskelle, konflikter og kulturkløfter er ramadan også en mulighed for at bygge broer. Flere skoler, kirker og organisationer inviterer til “Åben Iftar”, hvor ikke-muslimer kan være med. Det skaber forståelse og nærhed – og nedbryder fordomme.

I Danmark har projekter som “Danmark spiser sammen” og “Fælles Iftar” haft stor tilslutning. For mange danskere er det første møde med ramadan netop gennem sådanne begivenheder. Det er her, man forstår, at ramadan ikke kun handler om at undlade at spise – men om noget langt dybere: fællesskab, taknemmelighed og medmenneskelighed.

Fremtidens ramadan?

Hvordan vil ramadan se ud i 2030 eller 2050? Bliver det endnu mere digitalt? Bliver arbejdsmarkedet bedre til at tage højde for religiøse rytmer? Vil klimahensyn, ligestilling og teknologi forandre traditionerne?

Ingen ved det med sikkerhed. Men én ting er klart: Ramadan vil fortsætte med at være en levende tradition, der tilpasser sig sin tid. For muslimer i det moderne samfund handler ramadan ikke om at kopiere fortiden – men om at finde den åndelige kerne midt i nutidens kompleksitet.

Det er netop dét, der gør ramadan så stærk. Den er rodfæstet i en over 1400 år gammel praksis, men åben for nutidens livsvilkår. Den er både en pause og en puls – et åndedrag midt i den moderne verdens hast.